|
Sommerfuglebuskene er især gode til at tiltrække de store
takvinger, som
dagpåfugleøje,
nældens takvinge og
admiral. Derudover har sommerfuglebuskene også
tiltrukket større dagsommerfugle, som trækker gennem haven, fx.
markperlemorsommerfugl,
stor kålsommerfugl og
sandrandøje. Derimod kan haven
være helt fuld af mange andre små dagsommerfugle, mens sommerfuglebusken
står i fuldt flor uden at de på noget tidspunkt nærmer sig den. I 2001
plantede jeg den lilla sommerfuglebusk (Buddleia
davidii Fascination) foran sommerhuset. I 2002 plantede jeg
yderligere to af samme slags og i 2003 plantede jeg en hvid sommerfuglebusk (buddleia davidii
White
bouguet) I 2003 observerede jeg 15 dagpåfugleøjer samtidigt i de 3
lilla buddleia og i 2004 var der to weekender i træk ikke mindre end 34
dagpåfugleøjer samtidigt. Det blev dog senere overgået i 2005, hvor der
samtidigt var 78 dagpåfugleøjer i haven, heraf langt hovedparten på
buddleaierne.
Sommerfuglebuskene er rigtigt gode at kombinere
med rød hjortetrøst, der blomstrer en smule
senere, så når sommerfuglebusken er ved at afblomstre søger de mange sene
takvinger
over på hjortetrøsten. |