Til forsiden Sommerfugleplanter Sommerfuglehaven Søg på www.dagsommerfugle.dk

Forsiden  Planter   Haven   Søg

Canadisk gyldenris, Solidago canadensis
Almindelig gyldenris, Solidago virgaurea

 

Jeg har både almindelig gyldenris og canadisk gyldenris i haven. Den almindelige har absolut ikke været en succes, men det skal retfærdigvis siges, at den vokser på en lille tør solvendt skråning, hvor den skal konkurrere med bl.a. en stor lupin, der har fået godt fat. Den almindelige gyldenris har derfor ikke fået en størrelse, der tiltrækker sommerfugle sidst på sommeren, hvor udbudet af blomster i øvrigt er stort. Den canadiske gyldenris har derimod spredt sig kraftigt fra naboen i den lidt mere fugtige halvskygge under pile og birketræer. Canadisk gyldenris er faktisk så god til at sprede sig, at den er på Skov og Naturstyrelsens observationsliste over landskabsukrudt. I haven går det imidlertid udelukkende ud over nogle kedelige brændenælder, der år efter år fortrænges mere og mere, så her er "ukrudtet" absolut velkommen.

Canadisk gyldenris er en sublim sensommerblomst, der hvert år tiltrækker mange guldhaler og enkelte admiraler.

Guldhale og Admiral på gyldenris 24. august 2003

Guldhalehun  på gylderis 29. august 2004