|
Hjortetrøst er min absolutte favoritblomst. Der ingen anden blomst i haven
,der tiltrækker så mange individer og så mange forskellige arter på én gang. Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum) er en 50-150 cm høj staude, der blomstrer fra
midt i juli
til september. Hjortetrøst er vist almindelig over alt i Danmark og ses ofte i
grøftekanter og lidt mere fugtige steder. I haven dukkede den første busk op
af sig selv i sommeren 2001, hvor jeg fik øje på den fordi den tiltrak flere græsrandøjer. I 2002
og 2003 har jeg sået frø fra busken, som den sætter rigtigt mange af og har
fået mange nye planter frem, også på de mere udsatte tørre områder, hvor
vækstbetingelserne godt nok ikke er optimale, men hvor sol og varme til
gengæld tiltrækker andre sommerfuglearter til blomsten.
I 2001 købte jeg en rød nordamerikanske hjortetrøst (eupatorium purpureum)
på en planteskole. Det er en næsten 150-200 cm høj plante, med flotte røde
stængler, der blomstrer i slutningen af august september. Grunden til at jeg
købte den var mest af alt fordi,
jeg havde læst at hjortetrøsten tiltrak mange sommerfugle og på det
tidspunkt ikke kendte udseendet på den almindelige danske hjortetrøst. Det
var således før jeg fandt ud af at hele grøftekanten indtil sommerhusområdet
var fuld af hjortetrøst. Den røde hjortetrøst er nu flot nok og var en stor
succes for admiralerne særligt i 2002 og for både admiraler, dagpåfugleøjer
og nældens takvinge i 2004. Det rigtigt gode ved den røde hjortetrøst er, at
dens blomstring topper når sommerfuglebusken og den almindelige hjortetrøst
er afblomstrede. På den måde forlænger den sommerfuglesæsonen for
takvingerne i haven.
Men man behøver altså ikke nødvendigvis gå ud og købe sig til en
hjortetrøst. Den vilde udgave er meget nem at få til at gro på baggrund af
frø man kan finde mange steder i naturen, når altså først man kender
planten.
Afhængig af hvor i haven hjortetrøsten står tiltrækker den forskellige
sommerfugle. I det nordøstlige hjørne, hvor busken er lav og står tæt op ad
græs og merian har den især tiltrukket
kålsommerfugle,
græsrandøje,
engrandøje. I det mere
fugtige
og skyggefulde område med træer og buske mod
syd, hvor hjortetrøsten har rigtigt gode vækstbetingelser har den
tiltrukket takvinger, som
admiral,
dagpåfugleøje,
hvid admiral,
det hvide C,
nældesommerfugl,
nældens takvinge og
tidselsommerfugl, men også
guldhale og
skovrandøje
, der ellers ikke er særligt blomstersøgende. Jeg tror ikke, at jeg har set
én eneste hvidvinge på denne
hjortetrøst. I det mere tørre hjørne mod nordvest, hvor solen rigtigt får
fat midt på dagen, er der kommet en del hjortetrøst frem mellem agertidsler
og højt græs. Disse hjortetrøst har været noget mindre og har udover
ovenstående arter tiltrukket lille
ildfugl, der i forvejen foretrækker denne solfyldte og varme del af
haven.
Det er i øvrigt interessant, hvor store udsving, der er i bestemte
blomsters tiltrækning af sommerfugle fra år til år. I den varme sommer 2003
blomstrede den hjortetrøst, der stod i den fugtige bund samtidig med at
mange takvinger var fremme i slutningen af juli og begyndelsen af august. I
den fugtige og kolde sommer 2004 kom takvingerne først frem fra midten af
august og da var hjortetrøsten afblomstret uden stort set at have tiltrukket
én eneste sommerfugl.
|